Manglende sexlyst hos kvinder: Her er årsagen!

Det er helt normalt at kæmpe med manglende sexlyst i perioder af dit liv. I denne artikel ser vi på, hvorfor nedsat eller mistet sexlyst er så almindeligt blandt kvinder. Til slut får du også vores bedste råd til, hvad du selv kan gøre, hvis du simpelthen har mistet lysten til intimitet.

03. okt. 2023af Miriam Johansen
5 min. læsningSexlyst
Kvinde med mistet sexlyst, der afviser sin mand i sengen

Vidste du, at mistet sexlyst faktisk er et af de mest almindelige problemer, når det gælder kvinders sundhed? Det er der mange forskellige grunde til, og hvis du føler, at du ikke længere har lyst til sex, kan årsagerne være både fysiske og psykiske.

Hvad er det, der ødelægger sexlysten?

Sygdom, medicinbrug, hormonelle forandringer, stress eller parforholdsproblemer er alle faktorer, der kan påvirke vores seksuelle lyst.

Men for tiden diskuterer man også, hvorvidt tab af sexlyst faktisk bare er en variation i kroppens normaltilstand – og altså slet ikke noget, der skal anses for usædvanligt. Vores sexliv bliver jo påvirket af alt, hvad der sker omkring os, både i dagligdagen og i eventuelle partnerforhold.

Det er almindeligt, at sexlysten bliver mindre, når vi bliver ældre, og jo længere tid, vi har været i et ​​parforhold. Sådanne forandringer i takt med alderen er der ikke noget i vejen med. Men du kan sagtens gøre en indsats for at skrue mere op for din lyst og dit parforhold igen, hvis du oplever den manglende lyst som et problem.

Læs også historien om, hvordan Elisabeth fik både sexlysten og parforholdet tilbage på rette spor

Du er ikke alene med manglende sexlyst

Det er ret sjældent, at man oplever total modstand på seksuelle følelser. Men mellem 10-46% af alle kvinder oplever nedsat seksuel lyst i forskellige perioder af deres liv, på den ene eller anden måde:

  • Manglende eller nedsat interesse og lyst til sex
  • Mangel på seksuelle tanker og lyst
  • Lille interesse i at forsøge at blive seksuelt ophidset
  • Mindre interesse end hvad der opfattes som normalt for aldersgruppen og forholdets længde

Tilstanden er mest udbredt blandt midaldrende og ældre kvinder.

Til gengæld opfatter ældre kvinder det sjældnere som et problem – i modsætning til yngre kvinder, som er mere tilbøjelige til at føle, at nedsat eller mistet sexlyst er et problem for dem.

Kvinders seksuelle reaktionsmønster

Kvindens normale seksuelle reaktionsmønster beskrives ofte som en kæde af forskellige faser, hvor lystfølelsen hele tiden øges.

Det starter med, at kvinden ønsker sex og oplever at blive seksuelt tændt, hvilket fører til den seksuelle akt, hvor kvinden gennemgår stigende velvære indtil klimaks, eller orgasme.

MEN

De kropslige og fysiske funktioner, der styrer lyst, opstemthed og orgasme, er adskilte og uafhængige af hinanden.

Det betyder faktisk, at kvinder, der har mistet deres sexlyst, stadig kan opleve god sex.

De tager bare ikke initiativ til den seksuelle kontakt. Men det betyder også, at det er muligt at stimulere kroppen til igen at opleve en øget lystfølelse.

Læs også: Derfor bør du tale højt om sex!

Hormoner er ofte sex-synderen

I løbet af livets forskellige faser oplever alle kvinder store ændringer i kroppens hormonniveauer, og hormoner styrer i høj grad seksuel lyst.

Tab af lyst er for eksempel mere almindeligt ved præmenstruelle spændinger (PMS), efter fødslen og omkring overgangsalderen.

Ændringer i hormonniveauer kan også føre til dårligere seksuel opstemthed eller mangel på orgasme.

Mange er heller ikke klar over, at det mandlige kønshormon testosteron produceres i små mængder i æggestokkene og binyrerne, og spiller en rolle for kvinders seksuelle lyst. Derfor kan det føre til nedsat lyst til sex, hvis du har fået fjernet æggestokkene.

Læs også: 8 tegn på hormonel ubalance hos kvinder

Mange lægemidler kan også forårsage et tab af lyst, fordi de reducerer kroppens produktion af testosteron og østrogen. Antidepressiva, beroligende midler, alkohol og stoffer er også syndere, der svækker vores sexlyst.

Derudover er alle mennesker afhængige af at have det godt både fysisk og psykisk for at have det overskud, de skal bruge for at få lyst til sex. God energi, det at føle sig værdsat og set og at være tilfreds med sig selv er alle vigtige faktorer for den gode følelse.

Hvordan får jeg min sexlyst tilbage?

Men det er muligt at finde tilbage til den gode følelse igen, som er så vigtig for både vores eget velvære og selvbillede:

  • Det første skridt mod større sexlyst er ofte at foretage nogle ændringer i din livsstil: Få nok hvile. Træn regelmæssigt. Prøv at undgå stress. Sexlysten kommer, når vi mærker overskud – og det er vigtigt at have energi nok, og et positivt humør.
  • Et kosttilskud kan have en positiv effekt på den seksuelle appetit.
  • Parterapi. Hvis du og din partner er gledet fra hinanden efter mange års forhold, kan samtaleterapi hjælpe jer med at finde tilbage til de følelser, I engang følte for hinanden.